Sund og ernæringsrigtigt mad serveres i Spiren
I Spiren er vi med i den kommunale frokostordning. Institutionsbestyrelsen i Spiren er er med til at tage stilling til denne deltagelse hvert andet år.
Som led i ordningen tilbydes jeres barn flere måltider i løbet af dagen:
-
Morgenmad fra kl. 06.30-07.20
-
Formiddagsmad fra kl. 08.45
-
Middagsmad fra kl. 10.45
-
Eftermiddagsmad fra kl. 14
Vores mad udtænktes og tilberedes af vores madmor Pernille, som er uddannet Ernæringsassistent, samt har en bachelor i Ernæring og sundhed. Pernille er ansat på 33 timer, 26 af timerne er afsat til køkkenet, mens de resterende 7 timer er i minimumsnormering.
Opskrifterne kommer ind i et galleri på AULA. Dette kan bruges til inspiration eller hvis man skulle være nysgerrig på, hvad ens barn spiser i institutionen.
Pernille tilbereder maden efter sundhedsstyrelsens officielle kostråd, samt efter Spirens sølvmærke i økologi. Spirens måltider svinger mellem at være 80-85% økologiske.
Pernille udarbejder en madplan for en uge ad gangen. Denne kan findes på tavlen ved køkkenet. Vi bestræber os på at have en madplan der indeholder: suppe, grød, fisk/kød og rugbrød. Til hvert måltid serveres der årstidens grønt og/eller frugt. Pernille bestræber sig på at tilberede så meget som muligt fra bunden (rugbrød, boller, pålæg mm.)
Til måltiderne anvendes der smør til brødet, og maden steges i jomfruolivenolie eller rapsolie. Pernille forsøger sig med at de fedtstoffer børnene skal have, gives i maden.
Til måltiderne serveres der enten vand eller mælk til børnene. Børn under 1 år får kun vand eller modermælkserstatning, da sundhedsstyrelsen anbefaler at børn først får komælk når de er 12 måneder.
Måltider til de alder yngste, planlægges i samarbejde med forældrene (sutteflaske mm.).
Allergier eller forbehold
I samråd med forældre og hjemmets læge tages særlige hensyn til børn med allergiske reaktioner.
Må jeres barn ikke spise eksempelvis svinekød, serveres dette ikke for barnet.
Er I nysgerrige på måltiderne i Spiren, er I velkomne til at besøge Pernille i køkkenet og stille spørgsmål.
I kan læse mere om Sundhedsstyrelsens officielle kostråd på deres hjemmeside